
PIROUETTE-STAGERNE
Mine Pirouette-stager er som små dansere i ler. De bevæger sig i bløde, organiske former, inspireret af kroppens linjer i bevægelse. Balletten har altid rørt mig – og det blev kun stærkere i de år, jeg arbejdede bag scenen på Det Kongelige Teater. Den lethed og spænding har fundet vej ind i mit arbejde. Hver stage er et lille øjeblik af bevægelse, formet i hånden.